Undervisning for gymnasium
Dansk Skaldyrcenter udbyder en lang række faste undervisningsforløb, som er kort beskrevet nedenfor.
Hvis I ønsker mere information om de enkelte forløb (indhold, arbejdsformer, varighed, målgruppe, forudsætninger, praktisk info osv.) er i meget velkomne til at kontakte os, også hvis der er andre emner i kunne tænke jer at arbejde med.
Dissektion af en blåmusling
Formål:
Eleverne skal foretage en undersøgelse af blåmuslingens ydre og indre opbygning og koble observationerne til muslingens funktion.
Undersøgelse af planteplanktonsamfundet
Formål
At undersøge artssammensætningen af planktonalger samt blive fortrolig med mikroskopi og identifikation af planteplankton. Dette undervisningsforløb kan med fordel kobles til ”eutrofiering og iltsvind i Limfjorden.
Sammensætningen af planktonalgesamfundet
Formål:
Undersøge hvordan artssammensætningen af planktonalgesamfundet ser ud i Limfjorden en given dag samt generel teori om dynamikken i planktonsamfundet i løbet af året.
Miljømuslinger og eutrofiering
Formål:
At foretage en mini-undersøgelse af forholdene inden- og udenfor et muslingeopdrætsanlæg. Eleverne opnår kendskab til forskelligt måleudstyr samt foretager reelle målinger i felten. Desuden får eleverne mulighed for at se og høre om, hvordan opdræt af muslinger foregår, men fokus er lagt på opdræt af muslinger til fjernelse af nærringsstoffer.
Muslingers filtrations potentiale
Formål:
At undersøges muslingernes filtrations potentiale, og dermed deres funktion og betydning for økosystemet. Eleverne skal måle filtrationen hos blåmuslinger i laboratoriet.
Alt efter niveau kan der lægges forskellige indgangsvinkler på filtrationsmålingerne.
1) Undersøgelser af filtrationen hos forskellige størrelser af blåmuslinger sammenholdt med teoretiske beregninger, og deres forskelle og ligheder.
2) Hvor stor er filtrationspotentialet for et helt muslingeanlæg, og hvilken betydning har det for det omgivende vand?
3) Energetiske betragtninger, hvor der kigges på, fødeindtag, respiration, assimilation og fækalier. Dette bliver hovedsageligt baseret på teoretiske beregninger med udgangspunkt i de målte filtrationsrater.